Ventetid
Ventetid kan opgøres – og bliver opgjort – på en række forskellige måder. Ventetiden kan for det første enten opgøres fremadrettet eller bagudrettet. For det andet kan ventetiden opgøres for forskellige dele af patientens sygdomsforløb.
Sundhedsstyrelsen offentliggør data for tre ventetidsmål:
- Fremadrettet ventetid
- Erfaret ventetid
- Ventetid i psykiatrien
Nedenfor er de tre ventetidsmål kort beskrevet. Data vedrørende de tre ventetidsmål kan ses via linkene til højre på denne side.
Fremadrettet ventetid
Den fremadrettede ventetid måler hvor lang tid nye patienter kan forvente at skulle vente for at få en tid på sygehuset. De aktuelle fremadrettede ventetider til en række behandlinger kan ses på www.venteinfo.dk. Den forventede ventetid er et udtryk for sygehusenes aktuelle skøn over den ventetid, den næste ukomplicerede patient maksimalt kan forvente at stå overfor, fra vedkommende bliver henvist til udredning eller behandling.
Erfaret ventetid
Erfarede ventetid til sygehusbehandling, er en bagudrettet opgørelse over den ventetid, som patienterne i gennemsnit har haft fra første henvisning til sygehuset til den endelige behandling er påbegyndt. Opgørelsen er baseret på indberetninger til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, som bl.a. omfatter sygehuspatienters ventetid i forbindelse med behandling, og er summen af perioder hvor patienten er registreret som ventende. Erfaret ventetid er i det følgende også beskrevet som ’køtid’.
Ventetid i psykiatrien
Ventetid i psykiatrien er en bagudrettet opgørelse over den ventetid, som patienterne i gennemsnit har haft fra henvisning til sygehuset til første kontakt, dvs. besøg eller indlæggelse på sygehuset. Opgørelsen er baseret på indberetninger til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister.