Metoder
Analysen har fokus på:
- Borgere i alkoholbehandling, herunder familieorienteret alkoholbehandling
- Borgere med alkoholrelateret sygelighed og dødelighed
- Omfanget af alkoholrelateret kontakter til hospitalsvæsenet
- Udvalgte indikatorer for alkoholoverforbrug
- Omfanget af børn med forældre, der i 2008 har haft alkoholrelateret kontakt til hospitalsvæsenet
- De kommunale udgifter til medfinansiering af alkoholrelateret kontakt i hospitalsvæsenet
Alle opgørelserne omhandler aktiviteten for 2008 og inkluderer borgere over 14 år. Opgørelser over dødelighed omfatter dog perioden 2002 til 2008. I opgørelserne er både gengivet landstal og i de tilfælde, hvor det er muligt, de absolutte og relative tal på kommuneniveau. Der er desuden udarbejdet en oversigt over udvalgte alkoholnøgletal på regionalt niveau (se tabel 21). Dette giver kommunerne en mulighed for at vurdere deres egne tal i forhold til de regionale tendenser.
For at kunne relatere data på tværs af kommuner er opgørelserne for behandling, sygelighed og dødelighed samt de sundhedsøkonomiske udgifter i hospitalsvæsenet opgjort pr 1.000 borgere over 14 år korrigeret for forskelle i kommunernes køns- og alderssammensætning. Standardiseringen tager alene højde for køns- og alderssammensætningen og ikke andre socioøkonomiske faktorer som fx uddannelses- eller indkomstniveau eller forskelle i adgang til sundhedsydelser. Sammenligninger mellem kommunerne skal derfor stadig foretages med forsigtighed.
I opgørelserne af sygelighed og dødelighed skal man være opmærksom på, at man ikke umiddelbart kan sammenligne med de tidligere opgørelser fra Sundhedsstyrelsen, da de anvendte diagnosekoder ikke er helt identiske. De tidligere opgørelser indeholdt også diagnosekoder, hvor alkohol ofte spiller en rolle, men hvor alkohol ikke direkte fremgår af diagnosekoden. Nærværende opgørelse er udelukkende baseret på de diagnosekoder, hvor alkohol fremgår af diagnosekoden. Dog er dødsårsager, hvor alkohol er direkte årsag eller har haft en medvirkende årsag til døden, inkluderet i opgørelsen. Det betyder, at der er tale om et underestimat i forhold til alkoholrelateret sygelighed og dødelighed. Baggrunden for at ændre praksis er, at det vurderes, at der blandt læger er større opmærksomhed på alkoholaspektet i forbindelse med diagnosekodningen. Alkohol vil derfor i større udstrækning direkte fremgå af diagnosekodningen. Det skal dog bemærkes, at der ved begge opgørelsesmetoder er usikkerheder.
Registre
Data, der præsenteres i publikationen er baseret på udtræk fra Sundhedsstyrelsens fire registre. Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), Dødsårsagsregistret, Landspatientregistret (LPR) og DUSAS. Herudover trækkes oplysninger fra følgende eksterne registre: Lægemiddelstatistikregistret (LMR) og Statistikbanken (Danmarks Statistik). De anvendte registre er oprettet på forskellige tidspunkter og ikke mindst med forskellige formål, hvorfor datakvaliteten og anvendeligheden i forhold til netop dette projekt varierer.
Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB)
Sundhedsstyrelsen lancerede NAB den 1. januar 2006. Formålet med registret er at monitorere den offentlig betalte alkoholbehandling i Danmark.
Indberetningen til registret foretages af offentlige alkoholbehandlingsinstitutioner, samt private, selvejende og foreningsejede institutioner, som det offentlige bruger. Private, selvejende og foreningsejede institutioner kan også indberette klienter med privat finansiering.
I starten dækkede registret kun personer i planlagt behandling. I løbet af 2008 blev dette udvidet til også at omfatte akut behandling.
Registret indeholder oplysninger om alkoholforbrug, information om behandling, civilstatus, børn, uddannelse, bopælskommune, tilknytning til arbejdsmarkedet med videre. I NAB indgår desuden oplysninger om familiebehandling.
Da registret er relativt nyt kan der forekomme underrapportering, som bl.a. kan skyldes tekniske problemer i forbindelse med indberetningen og mangelfuld indrapportering. På trods af usikkerheden viser data en trend i forhold til udviklingen i behovet for alkoholbehandling.
Dødsårsagsregistret
Indberetninger til dødsårsagsregistret er baseret på dødsattester, der udfyldes af lægen og indsendes til Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2007 indsendes dødsattesterne elektronisk.
Registret indeholder data fra 1973 til 2008. For hver person registreres dødsårsager, dødsmåde, dødsdato, dødssted, køn, alder og bopælskommune.
Landspatientregistret
Oplysninger om alkoholrelateret behandling på hospitaler indberettes til Landspatientregistret (LPR). Dog anvendes det DRG-grupperede LPR, som foruden oplysningerne fra LPR også indeholder oplysninger vedrørende omkostninger til behandlingen.
LPR blev oprettet i 1977, hvor hospitalerne påbegyndte registrering af indlæggelser. Siden er LPR udvidet til også at inkludere skadestue- og ambulante besøg.
I LPR findes blandt andet oplysninger vedrørende hospital, tidspunkt for indlæggelsen, diagnoser, bopælskommune, køn og alder. De DRG-grupperede data indeholder tilmed oplysninger vedrørende omkostninger tilknyttet den enkelte kontakt samt den kommunale medfinansiering.
Lægemiddelstatistikregistret
Lægemiddelstatistikregistret (LMR) indeholder oplysninger om det totale salg af lægemidler i Danmark siden 1994. Indberetningerne sker en gang om måneden fra apoteker, sygehusapoteker, Statens Serum Institut og Danmarks Fødevareforskning. Detailhandlen har siden 2001 indberettet salg af håndkøbsmedicin til Lægemiddelstatistikregistret.
DUSAS
DUSAS er et mindre register, der udelukkende omfatter patienter, som behandles i speciallægepraksis eller på udenlandske hospitaler. Det skal bemærkes, at registret ikke indeholder den almindelige kontakt til praktiserende læge eller speciallæge, der på normal vis registreres i sygesikringsregistret. DUSAS indeholder udelukkende kontakter, som er omfattet af aftaler mellem regioner og speciallæge om udførelse af behandling, der både kan udføres på hospital og i speciallægepraksis, og som afregnes i lighed med den øvrige behandling på hospitalet. DUSAS indeholder samme oplysninger som det DRG-grupperede LPR.
Danmarks Statistik/Statistikbanken
Statistikbanken indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund – herunder også data om kommunernes økonomi. Kommunerne indrapporterer deres regnskabstal opdelt på forskellige områder til Danmarks Statistik en gang årligt.
Kommunernes udgifter og indtægter i forbindelse med alkoholbehandling registreres på ramme 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede efter §141 i Sundhedsloven. Tallene indbefatter dagbehandlingstilbud, døgnbehandlingstilbud og ambulant behandling samt sum af uautoriserede grupperinger.